Min bonusdatter bagte de her sindssygt lækre muffins, og mine smagsløg har ikke glemt dem endnu. Så svampede og lækre at I blir nødt til at prøve dem af. De vil egne sig super godt som dessert med is og frugt til, men altså… bager man dem en hel alm. tirsdag eftermiddag, forsvinder de som dug for solen.

Der bliver ca 12 muffins af denne portion. Put evt. dejen i muffinsforme og op i en metalform. Alternativt smør en metalform og put dejen direkte op i.

Ingredienser

  • 2 æg
  • 250 g rørsukker
  • 100 g smør
  • 1 ½ tsk vanilje
  • 125 g havremel, sorgummel eller rismel
  • 4 spsk kakao
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 drys salt
  • 1 plade mørk chokolade med appelsinsmag
  • Start med at tænde ovnen på 200° varmluft
  • Pisk æg, sukker og vanilje godt og luftigt. Smelt smør og lad det afkøle før du pisker det i. Tilsæt mel, kakao, bagepulver, grofthakket chokolade og salt. Rør dejen sammen.
  • Bag muffins’ene i 15 minutter. Afkøl på en bagerist.

Velbekom

Kh

Anja Lindberg

Pin It on Pinterest