<a href="https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=26224&bannerid=5982" target="_blank" rel="nofollow"> <img src="https://www.partner-ads.com/dk/visbanner.php?partnerid=26224&bannerid=5982" border="0"></a>

Glutenfri surdejsboller med sprød skorpe

Jeg har lavet en surdej som står på mit køkkenbord, som jeg kan bage af når lysten melder sig. Denne gang har jeg lavet den på sorghummel, for at have den fri for gluten.

Igår forsøgte jeg mig så på at bage boller på surdej, og manner de blev gode! De er lækre luftige indeni og sprøde udenpå. På denne portion blir der ca 12 boller.

6 dl lunkent vand

1 knivspids gær (Jeg har købt min glutenfrie tørgær her)

3 spsk fiberHUSK (Jeg har købt min HUSK her)

1 dl surdej (Se hvordan du laver surdej længere nede på siden)

2 tsk salt

2 dl valgfrie kerner (fx sesam, solsikke eller hørfrø) (Jeg køber alle mine kerner her)

2-3 dl havregryn

2 dl sorghummel (Jeg har købt mit sorghummel her)

1 dl quinoamel (Jeg har købt mit quinoamel her)

Rør tørgæren ud i vandet. Fortsæt med at røre HUSK i vandet og pisk det så kraftigt at det bliver til tykt gele. Lad den hvile 10-15 min.

Tilsæt salt og surdej. Bland alle de tørre ingredienser i en skål og tilsæt det derefter lidt efter lidt i fibermassen. Vær omhyggelig med at mel og gele blir blandet rigtig godt sammen. Når alt er tilsat røres kraftigt i røremaskine på høj hastighed i ca. 10 min. og lad det efterfølgende hvile i 10 min.

Sæt på bageplade med en ske og lad bollerne hæve natten over på køkkenbordet.

Næste morgen start ovnen på 230º og bag bollerne i ca. 20 min. De skal være gyldne og lyde hule når man banker dem under bunden.

Jeg penslede bollerne og dryssede med sesamfrø.

Sådan her laver du surdej:

1 dl vand

1 dl valgfrit mel (Jeg valgte sorghum for at få det glutenfrit) (Jeg købte mit sorghummel her)

1 knivspids tørgær glutenfrit (Jeg købte mit tørgær her)

Lad den stå åben på køkkenbordet i 3-5 dage imens du rører i den af og til.

Hvis du ikke bruger af den jævnligt kan den ca holde sig 14 dage i køleskab i lukket beholder.

 

(Dette indlæg indeholder reklamelinks)

Pin It on Pinterest