Historien bagved Anja Lindberg
Hvad er Cryoterapi?
Cryoterapi er en effektiv behandlingsform, der reducerer betændelsestilstande i kroppen. Kroppen udsættes for kulde ved hjælp af nitrogen. Cryoterapi er en teknik, der eksponerer kroppen for lufttemperaturer fra -110° til -150°. De lave temperaturer er en banebrydende og effektiv måde, at udløse kroppens selvhelbredende mekanismer på.
Behandlingen foregår i en cryosauna, hvor der frigives nitrogen for at skabe de lave lufttemperaturer. Under behandlingen – der varer ca.3 minutter – opholder man sig stående i cryosaunaen, hudens overflade bliver nedkølet af kulden. Ansigt og toppen af skuldrene vil ikke blive eksponeret for kulden, ligesom hænder. fødder og skinneben er beskyttet af hjemmesko, strømper og handsker.
Cryoterapien får blodkarrene til at trække sig sammen og sende blodet ind mod kernen af kroppen. Blodet iltes, adrenalin frigives og efterfølgende opleves en helbredende effekt i kroppen. En behandling der sætter gang i en række fysiologiske processer, der giver dig både kosmetiske og sundhedsmæssige resultater. En sand oplevelse af velvære!
Hvem skal ikke bruge Cryoterapi
Cryoterapi er ufarligt og godt for krop og sjæl, men det vigtigt at man er sund og rask for at modtage behandlingen. Du kan ikke modtage cryobehandling, hvis du har eller har haft:
- Hjertesygdomme/lidelser, som bl.a. rytmeforstyrrelser, kroniske hjertesygsomme, hypertension (ubehandlet forhøjet blodtryk). Du skal have et stabilt blodtryk
- Blodprop og modtager genoptræning herfor
- Kræftsygdom og er i behandling herfor
- Blodmangel eller en anden form for blodsygdom, eller nedsat immunforsvar
- Dårlig almen tilstand
- Raynauds syndrom (hvide tæer og knoer), akrocyanose (blå tæer), systemisk vaskulitis (blodkar betændelse)
- Epilepsi
- Anoreksi
- Pacemaker
- Luftvejs-/virusinfektioner
- hvis du er gravid.
- Er du i tvivl så spørg din læge eller kontakt os, så undersøger vi nærmere
Er du i tvivl så spørg din læge eller kontakt os, så undersøger vi nærmere.
Hvis du har feber eller føler dig syg, skal du vente med behandling indtil du er helt rask. Det samme gælder, hvis du er i behandling for ovennævnte sygdomme og/eller skal ændres i medicin. Her skal du konsultere med egen læge inden opstart på cryobehandling.
Du må ikke være under påvirkning af alkohol og/eller rusmidler under behandlingen.