Humus lavet på butterbeans
Humus er en super dip at spise til sin mad, enten som dyp til ja…ALT eller som smørepålæg under fx. en tomat eller avocado mad. Det er fyldt med proteiner og mætter dejligt i maven.
Jeg laver altid min humus på slump, men jeg skal prøve at se om jeg kan huske ca hvor meget jeg har puttet i:
5-8 dl butterbeans (lagt i blød og kogt efter alle kunstens regler) (jeg tilbereder en stor portion og fryser i mindre portioner)
1 hvidløg
2 tsk spidskommen
1-2 tsk gurkemeje
1 spsk tahin
lidt vand for rette konsistens
1/2 dl olivenolie
citronsaft fra 1/2 citron
salt og peber
Jeg starter med at blende bønnerne sammen med hvidløg, krydderier, citronsaft samt vand, for at konsistensen ikke bliver for grødet. Tilsidst blender jeg olivenolien med, så den blir dejlig cremet.
Jeg elsker humus og spiser det til rigtig meget. Smagsmæssigt er det kun fantasien der sætter grænsen 🙂
Velbekom 🙂