Bone broth eller på godt dansk, bouillon..
Har I hørt om bone broth? Ellers synes jeg du skal bruge 5 minutter på at læse med her:
Bone broth er en suppe kogt over rigtig mange timer, på enten kyllinge, fisk eller okseben. Suppen eller bouillonen indeholder sindssygt mange næringsstoffer, vitaminer og mineraler, og er fantastisk til at reparere tarmen indefra, da bouillonen er let optagelig samt letfordøjeligt, som dermed skåner tarmene i helingsprocessen.
Når vi langtidskoger benene, udvinder vi udover D vitamin også magnesium, kalk, fosfor, kalium og glukosamin, (som er et sukkerstof vi også naturligt selv danner i vores ledbrusk.) Rigtig mange mennesker med ledproblemer har brug for ekstra glukosamin, da det stimulerer bruskcellerne til at producere collagen. Magnesium er en super hjælper i kampen mod inflammation, så den kan vi NÆSTEN ikke få for meget af 😉
Bone broth er til alle der har problemer med fordøjelsen, eller sygdomme/lidelser der stammer fra fornøjelses problemer (og det er der RIGTIG mange lidelser der gør, hilser jeg lige og siger 😉 ) Det være sig fx. gigt, kroniske tarmproblemer, hud, astma, og psoriasis.
Jeg bruger bone broth/ bouillon til at putte i mit mad, istedet for at købe bouillon der er fyldt med tilsæt, jeg spiser det på en skefuld, som kosttilskud, eller til frokost som suppe med linser i, eller som jeg har gjort her til morgen, putte en sjat i min smoothie 😉 (JO DET KAN MAN SAGTENS, OG MAN KAN IKKE SMAGE DET 🙂 )
Se her hvordan du skal gøre:
1,5-2 kg kogeøen økologiske. Køb dem her, og få 5 % rabat ved brug af rabatkode “LEVLYKKELIV”
4 gulerødder
1/2 pose bladselleri
2 løg
4 fed hvidløg
1 stor dusk rosmarin
Vand der dækker op over benene.
Jeg stegte lige banen af i ovnen, ca 15 min ved 190º, for at få lidt mere smag.
Put hele molevitten i en stor gryde, og lad det simre ved svag varme i 24-36 timer. Si derefter væsken fra resten, og hvis du har sådan en kande der kan skille fedt fra vand, kan du bruge den til at skille fedtet fra. Jeg har gemt en lille flaske i køleskabet (det kan holde sig ca. 1 uge) og puttet resten i fryseren, som jeg bare kan tage op efter behov.