Skip to content

Broccoli spinat vafler

Lækre sunde vafler med broccoli og spinat

Min vaffelmaskine har gemt sig i skuffen, i lang tid, men NU var det bare tid til at få den fundet frem igen. Jeg måtte lave ud fra det jeg havde i køleskabet, og det føles for mig godt, da jeg elsker at få brugt de råvarer jeg køber. Opskriften passer med to omgange i en dobbelt vaffelmaskine:

1 håndfuld broccoli

1-2 håndfulde frisk spinat

2 æg

1-2 dl havregryn

0,5 dl sesamfrø

0,5-1 dl vand eller plantemælk

1 tsk salt

1 spsk loppefrøskaller (prøv efter, og se hvordan du vil have konsistensen skal være. Lad dejen trække i et par minutter)

Steg dejen i vaffelmaskinen i kokosolie.

Jeg har toppet med hvad jeg havde, og det blev til tomater, æg, frisk spinat og græskarkerner. Vaflerne synes jeg, både går til morgenmad og til frokost, også i madpakkerne.

Velbekom jer 🙂