Jeg er igang med fysik og anatomi 2, og føler det er lidt lettere at grave sig igennem, men på ingen måde, noget jeg bare læser og husker bagefter. Måske er det alderen?…. Eller måske har jeg bare aldrig helt, haft den der klæberhjerne, som jeg kunne ha drømt om. Mon ikke jeg har fået nogle andre skills istedet, som jeg kan blære mig med, når jeg engang finder dem?
Uddannelsen foregår sådan, at jeg læser alt op selv, laver opgaver for hvert kapitel, som skal bestået ellers er de en ommer. Når alle opgaver er lavet, gælder det eksamen, som man har et forsøg til at bestå. Det er både lidt frustrerende at sidde med det selv, fremfor en klasse hvor man kan spørge læreren og snakke med sine medstudenter. Men på den anden side er der også en vis fleksibilitet i, at jeg kan sidde med det, når det passer mig, og når hjernen er frisk og frejdig.
Jeg må ned i bøgerne igen, hyggehejsa.