Skip to content

Bagt avocado med æg

Bagt avocado med æg og krydderurter

Hvis du endnu ikke har prøvet at bage avocado med æg, så er det virkeligt på tide at få det prøvet. Det smager himmelsk og så er det et nemt, sundt og nærende måltid at få både til morgenmad, frokost eller mellemmåltid.

2 æg

1 avocado

salt og peber

krydderurter (Jeg valgte basilikum)

Halver avocadoerne og fjern stenen. Skrab lidt ekstra af kødet ud, så der er plads til at slå et æg ud i hver. Hvis avocadoerne står lidt skævt i det ildfaste fad, kan de klasses op med fx. kartoffel. Drys med salt og peber og bag i 15-20 min. ved 180º. Når avocadoerne er færdige, top med din favorit krydderurt og spis direkte af avocadoen. MUMS det smager bare tosselækkert.

Bonus er, at avocado indeholder en masse sunde fedtstoffer og derfor får man en skøn og lang mæthedsfornemmelse, når man spiser avocado. Udover det, har avocado en hel række sundhedsfremmende egenskaber, bla. er det kolesterolsænkende, kræftforebyggende og med til at sænke blodtrykket.