Lækkert glutenfri hirsebrød med gulerødder
Når jeg har bagt mit brød og ladet det afkøle, skærer jeg det i forholdsvis tynde skiver og fryser det. På den måde, når det ikke at blive tørt, og så passer det med, at ungerne bare kan tage af det, og bruge det til madpakken eller som en hurtig snack.
Opskriften passer med 1 rugbrødsform:
5 æg
7 dadler uden sten
100 g Hirse
100 g sesamfrø
100 g mandler
100 g chiafrø
1-2 tsk salt
4 revne gulerødder
Blend hele molevitten og put det i en rugbrødsform.
Bag brødet ved 160º i ca 1 time.
Prøv at spise brødet med tahin, og top det med granatæblekerner, det smager så englene synger 🙂