Det var med hundrede millioner af sommerfugle der vrimlede rundt i min mave, da jeg kørte til kostakademiet i Hover. Jeg var fyldt med spænding og nervøsitet. Jeg havde 3 helt forrygende dage, med andre kvinder som søgte lykken i noget andet end det de havde nu, og det var både sjovt og lærerigt. Vores lærer på det første kursusforløb, er en skøn dame der hedder Anne Van der Merwede og jeg var fuldstændig opslugt af alt hvad hun fortalte os. Jeg åd det hele råt, og kunne slet ikke få nok. Efter 3 sindssygt spændende dage, var det tid til at rejse hvert til sit, og for det første sunde sig over al den nye viden og indtryk man hade fået. Dernæst gjaldt det lektierne vi fik for som var to relativt store opgaver , som hver især skulle bedømmes og modtage hver sin karakter. Udover det var der en masse læsning til næste kursusforløb, måneden efter. Jeg fik lavet mine opgaver, som opslugte mig, fordi jeg simpelthen bare synes det var så spændende. Jeg fik min karakterer og scorede 12 i dem begge… YES! hvor svært kunne det lige være, og hold da kaje hvor det kører for mig………….
Men men men… Lykken var kort, og to dage før vi igen skulle mødes i Hover til vores kursus nr.2 fik vi en melding at skolen var gået konkurs. Luften blev slået ud af mig, og på een eller anden måde, føltes det lidt som en sorg, man skulle bearbejde. Dog kortvarigt, for hurtigt gik jeg igang med at undersøge hvad der så var af muligheder. Der var ikke mange, men jeg skulle jo reelt også kun bruge een! Og den fandt jeg i KBH på skolen der hedder CET. Center for ernæring og terapi. Det passede lige nøjagtigt med at skolen skulle starte nye hold i januar, hvilket betød at jeg kun skulle vente få måneder, før jeg igen var back on track.
I dag er det 14 dage siden jeg startede på CET, sammen med 24 andre studerende og heldigvis 4 af dem er piger jeg mødte på kostakademiet. Det er et andet niveau, men jeg er stadig fast besluttet på, at det er den her vej jeg skal, og jeg kan slet ikke vente med at se hvad livet byder mig:)
Min mor siger at efter regn kommer solskin, og når en dør lukkes, åbnes en ny. Jeg tror at ting sker af en årsag, og måske lå det hele i kortene? Who knows? Og det er også ligemeget, for det gælder bare om, at hoppe på de tog der ser spændende ud, og som rejser til de spændende destinationer.