Jeg kan slet ikke få armene ned! Til marts skal jeg til Silkeborg, for at lære at bage uden gluten. Det er noget jeg glæder mig rigtig meget til, og det bedste af det hele er, at jeg skal have min søster og veninde med. How lucky am I?
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg både elsker brød, men også at bage det. Jeg elsker duften af det, når det er i ovnen og jeg elsker at sætte tænderne i et stykke friskbagt brød. Men selvom man ikke decideret har fået “papir” på at man ikke kan tåle gluten, er det alligevel min overbevisning, at det er de færreste af os der rent faktisk tåler gluten.
Jeg bager tit uden gluten og kan sagtens finde alternativer til fx. boller. Men jeg mangler at knække koden til fx. rugbrød, som er det vi spiser meget af herhjemme, til særligt børnenes madpakker. Så derfor er jeg lidt oppe og ringe over at jeg nu får lov at lære hvordan man får den gode krumme og sprøde skorpe 🙂